Sig det videre...
Velkommen til ’Sig det videre’. En podcast fra pensionsselskabet PKA, som handler om din pension og din økonomi – om de valg, vi træffer i livet, og de erfaringer vi tilegner os og kan give videre til andre.
I podcasten taler vi med eksperter og PKA-medlemmer, der står midt i store forandringer i livet – eller nye begyndelser, der påvirker deres pension. Det kan være dit første job. Du går på deltid. Du går på pension – eller bliver gift eller skilt.
Podcasten hedder ’Sig det videre’, fordi vi ofte taler for lidt om pension og økonomi. Men når vi deler vores erfaringer, kan vi give de bedste råd videre til dem, der har brug for dem. Det handler om din pension – men først og fremmest om tryghed, frihed og livets faser.
I ’Sig det videre’ får du både gode råd og personlige fortællinger. Du lærer ikke alt om pension – men du lærer at se den som en del af din samlede økonomi. Og du bliver klogere på, hvordan vi kan gøre hinanden mere trygge. Én samtale ad gangen.
Sig det videre...
Deltid i livets faser - husker du din pension?
Hvad betyder deltid for pensionsopsparingen? Det taler vi med to PKA-medlemmer om.
Anne på 43 år har været på deltid i mange år og taler åbent med familie og venner om sin økonomi – nu har hun også taget hul på snakken med sin mand om, hvor meget de hver sparer op til pension, og hvad det betyder for deres fremtid. For
Jette på 68 år skulle der en stor ændring til i den nære familie, før hun blev bevidst om at kombinere de mange år på deltid – og deraf mindre pensionsopsparing – med en ekstra opsparing.
Vi taler om at passe godt på sig selv hele livet, at prioritere sin egen pension og at turde tage de vigtige samtaler i parforholdet.
Sig det videre – tips til din pension:
- Få en online pensionsrådgivning på pka.dk/book
- Beregn, hvad deltid betyder for din pension på pka.dk/deltid
- Tal om pension med din partner, familie og venner
Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast